Dansk politik er ramt af »hollandisering«. Så hvad kan vi lære af hollænderne om de igangværende regeringsforhandlinger? En hel del faktisk.

Kaospilotens drøm.

CHRISTIAN FOLDAGER, Weekendavisen, Samfund, 11. April 2026.

Et historisk splintret parlament, mange små partier og regeringsforhandlinger uden hvid røg i sigte.

Det er forståeligt, hvis partilederne i en stille stund rammes af fortvivlelse under diskussionerne på Marienborg. Hvordan skal det lykkes at regere et uregerligt folketing, hvor ingen kan tælle til 90? Virker projektet umuligt, kan de søge inspiration hos en af de mest markante politikere i Europa.

Mark Rutte, tidligere hollandsk premierminister, mestrede i årevis kunsten at samle de på papiret uladsiggørlige mandater trods historisk splittelse i Tweede Kamer. Når politologerne taler om »hollandisering«, taler de lige præcis om den situation, som nu også har ramt Folketinget.

Danske politikere kan lære en hel del af Mark Rutte. Foto: Tom Nicholson

Så hvad kan de danske partiledere lære af Rutte?

For det første, at en kommende statsminister vil skulle udvise enorm fleksibilitet i regeringsforhandlingerne, som kan blive aldeles vanskelige og langtrukne. I et parlament med mange små partier er ethvert kompromis faretruende tæt på at blive dødeligt kompromitterende. Selv små indrømmelser kræver stor tålmodighed.
For det andet, at prisen for kompromiserne er en bemærkelsesværdig afpolitisering af politik. Hvis du vil have et visionært syn på fremtiden, »skal du til en øjenlæge«, lød forsvaret fra Rutte, som ifølge mange snarere var administrerende direktør for Holland A/S end politisk leder af landet. Han beherskede bedre end nogen anden disciplinen at være både rød, blå, grøn og sort på samme tid, altså farveløs pragmatiker.

For det tredje, at ingen partier er sikre på overlevelse efter afskeden med de gamle folkepartiers æra. Socialdemokratiet og Venstre kan helt forsvinde, hvis de giver for store indrømmelser i en ny midterregering. Som det hollandske socialdemokrati, Partij van de Arbeid, der efter flere år i en upopulær regering hen over midten med Ruttes liberale VVD led et knusende nederlag i 2017. Det er partiet aldrig kommet sig over. Og ganske sigende blev det for nylig annonceret, at partiet nu fusioneres med GroenLinks og skifter navn til Progressief Nederland.

Nyhedsbrev: Dagens Weekendavisen
Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen direkte i indbakken. Vi leverer ikke hurtige nyheder, men grundige analyser og stof til eftertanke.

Den vigtigste lære fra hollandsk politik er imidlertid, at ingen længere vinder et valg i klassisk forstand. Når alle partier er små eller mellemstore, har ingen styrken til at forme en ny retning for samfundet. Uanset valgets udfald ender det altid med et mudret kludetæppe på midten. Som da Geert Wilders overraskende »vandt« i 2023, men alligevel blev del af en bred koalitionsregering, som i store træk videreførte den forrige regerings politik.

I desperation forsøgte den højreorienterede enfant terrible til sidst at gennemtvinge sin udlændingepolitik med et ultimatum, men det fældede blot regeringen og førte til et valgnederlag. Den, der får skylden for kaos i det nye kaosdemokrati, straffes altid af vælgerne.

Nu står de danske partiledere så også med et valg uden en klar vinder og et uoverskueligt parlamentarisk rod af små partier. Et kaos, som formentlig kræver en snu kaospilot for bordenden.

CHRISTIAN FOLDAGER.

(f. 1987) er debatredaktør. Han er uddannet i historie og samfundsfag fra Københavns Universitet. Foldager var igennem mange år journalist og kommentator på Berlingske, ligesom han også har skrevet for Kontrast og været vært på europapolitiske programmer på dk4.

chfo@weekendavisen.dk .

https://www.weekendavisen.dk/samfund/kaospilotens-droem