Leder. Det er både ironisk og opløftende, at netop det store nationale selvopgør med landbruget har kapret en tåget og indadvendt valgkamp, der skulle have handlet om Danmarks rolle i verden.

Hvad udad vindes, skal indad tabes

MARTIN KRASNIK, Weekendavisen, 19. marts 2026

HVORDAN skal man beskrive folketingsvalgkampen 2026? I en valgkamps intense uger burde man præsenteres for de veloplagte kandidaters lidenskabelige bud på at løse de vigtigste problemer. Politikerne har øvet sig i flere tusinde år: Kandidat kommer af latin og henviser til de romerske politikeres hvide toga. Alligevel kommer valgkampen tilsyneladende bag på politikerne. De fleste kampagner er livløse, de toneangivende kandidater valne, og spørger man til kommende regeringer, taler de flydende sort: Særligt Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen opfører sig, som om vi vælgere er ubelejlige gæster, der er dukket op midt i et ægteskabeligt skænderi.

VI befinder os i en afgørende periode i danmarkshistorien, men politikerne virker hverken interesserede i vælgerne eller resten af verden. Med Mette Frederiksen som statsminister vågnede vi som bekendt af den tornerosesøvn, der havde varet siden nederlaget til Preussen i 1864. Vi kom i tanke om vores geografiske placering; et forsvarsløst land af sand, grus og kalk i et lavvandet hav; en naturlig sluse ved indsejlingen til Østersøen et par hundrede kilometer fra atomraketterne i Kaliningrad. Og samtidig blev vi mindet om, at Grønland på globussen egentlig ligger i Nordamerika, hvorfor amerikanerne har det med at interessere sig intenst for den del af Kongeriget.

ENDTE den dramatiske historie om Grønland foreløbig godt, var det ikke indlysende. Få uger inden valgudskrivelsen var der reel frygt for, at Donald Trump ville sende en form for invasionsstyrke til Nuuk. Regeringen mobiliserede støtte fra de europæiske allierede i noget, der forekom at være yderste øjeblik. Prime Minister Frederiksen blev kåret til den næstmest magtfulde politiker i Europa – lige efter Trump. »We’re all living in Mette Frederiksen’s Europe,« skrev Politicos redaktører: »We just don’t know it yet.« Engang blev Danmark hædret for vindmøller, ulandsstøtte, tv-serier og et fleksibelt arbejdsmarked. Nu kender alle den danske model som kompromisløs støtte til Ukraine, mens Nordic noir er en succesfuld blanding af venstreorienteret velfærdspolitik og højreorienteret udlændingepolitik.

Foto - Valgplakater ved Kongens Nytorv. Folketingsvalget 2026, FV26, afholdes 24. marts 2026. Det er det 72. valg til Folketinget. Christian Lindgren.

MED sikkerhedspolitik og internationalt lederskab kan man ikke vinde parlamentsvalg, lyder det, men det er alligevel forunderligt, at det anti-Trump Bump, som løftede Canadas Mark Carney til magten, for Mette Frederiksen ligner en fuldkommen flad linje. Hendes meningsmålinger står stille som en sønderskudt russisk kampvogn, og Frederiksen kan forvente det dårligste resultat, siden handskemager P. Knudsen hentede godt 20 procent af vælgerne i 1903. Den truende verden, Putin, Trump, Europa, oprustning – både militært og kulturelt – fylder absolut intet. Det foreløbige dramatiske højdepunkt er Alex Vanopslaghs kokainsnifning, og på den måde fik vi da lidt diskussion om, hvad det egentlig kræver af politikere, når verden falder sammen om ørene på os. Hvis valgkampen har en foreløbig tale, må den være, at det er politikerne, der taler med hinanden, ikke med vælgerne.

HISTORIENS to store statsministerpartier, Venstre og Socialdemokratiet, står tilsammen til at få sølle 30 procent af stemmerne. Tilbage i 2001 var det dobbelt så meget. Mette Frederiksen har ført en forvirrende kampagne, hvor hun trækker hårdt mod venstrefløjen med et utal af løfter, som de færreste helt tror på, mens hun har sværget til en midterregering. I tre uger har spørgsmålet svævet gennem valgkampen: Hvad får man, hvis man stemmer på Mette Frederiksen? Selv har hun ikke leveret noget godt svar. Til gengæld har hun nærmest mobbet Troels Lund Poulsen, som hun åbenlyst gerne vil samarbejde med igen. Det er ikke så mærkeligt, at han virker noget forstemt. Han vil gøre Danmark rigere, siger han tusind gange om dagen, men det virker af en eller anden grund ikke som noget rigtig positivt budskab. Kort sagt: Hvad vil I ellers, Troels og Mette? Hvad vil I i Europa? Hvad vil I med de internationale konventioner og institutioner? Hvad vil I faktisk med Danmark? Handler nedturen for Venstre og Socialdemokratiet om et grundlæggende autoritetstab for traditionelle institutioner i demokratierne, har Frederiksen og Poulsen gjort en del for at fremskynde det. I hvert fald har de brugt tre uger på at småskændes om spørgsmål, de færreste kan gennemskue.

MEST føler man sig som vælger til besvær. Den afgående regering sugede livet ud af politik, og de politiske forslag, der fremlægges i disse uger, fortaber sig i tågesnak om regeringsdannelser efter valget. Kun yderfløjene insisterer på en ren rød eller ren blå regering, mens alle andre, fra SF til Konservative, svarer, som om man havde bedt dem om at udlevere koden til en atombombe. Men det er absolut relevant at interessere sig for tilgangen til regeringsdannelse efter valget; det er her, politikken skal føres ud i livet. Den eneste bevægelse i valgkampen er en lille vandring af vælgere fra Danmarksdemokraterne til Dansk Folkeparti, og mon ikke, at stilstanden ellers reflekterer en udbredt holdning blandt vælgerne: Efter valget gør politikerne alligevel, hvad der passer dem.

INDADVENDTE politikere i en truende verden er vi historisk vant til. Efter det forsmædelige danske nederlag til kansler Bismarck i 1864, hvor vi måtte afgive Sønderjylland og erkende, at den danske stormagt var endt som et puslingeland, opstod sloganet »hvad udad tabes, skal indad vindes«. Vi skulle nedlægge militæret og til gengæld genopruste med indre værdier, uddannelse, industri og særligt med et landbrug, der skulle udvides markant og gennemgribende. Verden skulle erobres med bacon. Der er en smuk ironi i, at den aktuelle valgkamps eneste fængende og ustoppelige tema netop er det historiske opgør med landbruget, dets dominans over landet og destruktive effekt på havene og fjordene, drikkevandet og dyrevelfærden. Den klimabevægelse, der hidtil enten har været for abstrakt eller moraliserende, er blevet konkret og bredt appellerende.

VALGKAMP med substans fik vi så alligevel, og det er hverken den afgående regerings eller højrefløjens fortjeneste. Kravet om et nationalt selvopgør om landbruget er i årevis kommet fra venstrefløjen og Radikale Venstre, og det er udtryk for stor politisk forsømmelse og tonedøvhed, at alle andre har reageret så langsomt. Den grønne trepart var et væsentligt skridt i den rigtige retning, men det er så åbenlyst slet ikke nok. På en måde spejler dette opgør historien om udlændingepolitikken, hvor der gik årtier, før politikerne forstod at komme på bølgelængde med vælgerne. Det er åbenlyst, at danskerne ikke længere vil finde sig i dødt vand og forurenende svinefabrikker. Men hverken Lars Løkke Rasmussen eller højrefløjen har et eneste interessant ord at sige om den sag, selv Konservative er kommet sært sidelæns ind i debatten. Mette Frederiksen har med en vis desperation forsøgt at sætte sig på dagsordenen. Og jo mere Troels Lund Poulsen benægter at varetage landbrugets interesser, jo mere ligner han en lobbyist for Landbrug & Fødevarer. Det er svært opløftende, at netop dette tema har kapret en tåget og stillestående valgkamp. For begge de to store, gamle magtpartier gælder det, at de kan vende det gamle slogan om og sige: »Hvad udad vindes, skal indad tabes.« Hvor meget, vil vise sig på tirsdag. kras.

MARTIN KRASNIK.

(f. 1971) er chefredaktør. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med studier på Hebrew University og London School of Economics. Han kom til Weekendavisen som praktikant i 1995 og blev derefter korrespondent i Jerusalem og London, udlandsredaktør og dækkede USA i årene under Barack Obama. Efter afstikkere til DR2s Deadline kom han tilbage til avisen i 2016 og blev chefredaktør i januar 2017. Han har skrevet De retfærdige - en islamisk stafet, Min amerikanske drøm – på jagt efter stjernerne, Ritt og Søren - samtaler om krig og kærlighed, Pundik og Krasnik - og resten af verden og senest En smal bro over afgrunden. kras@weekendavisen.dk .

https://www.weekendavisen.dk/samfund/hvad-udad-vindes-skal-indad-tabes